Nyheder

Ny formand og ny gruppeleder

Så er det lykkedes at få valgt en ny formand for gruppestyrelsen, som består af forældre, ledere og en unge-repræsentant.

Line Hansen, som er mor til mini-spejderen Akka, blev enstemmigt valgt som formand ved det ekstraordinære grupperådsmøde. Da Line i forvejen sad i gruppestyrelsen som menigt medlem, blev Iben Kiellberg, mor til trop-spejderen Kamya, samtidig valgt som ny forældrerepræsentant. Vi ser frem til samarbejdet med Jer begge.

Efter det ekstraordinære grupperådsmøde holdt gruppens ledere et fælles ledermøde, hvor et af aftenens punkter var valg af ny gruppeleder. Gruppelederen er ledernes leder. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i mine 3½ år som gruppeleder, men har igennem en periode ønsket at kunne fokusere min energi mere på junior og trop-grenene, så jeg er meget glad for at Torben Ruby har stillet op og har indvilget i at efterfølge mig på gruppelederposten. 

Så velkommen til den helt nye gruppeledelse. Jeg håber at I alle vil tage rigtigt godt imod dem, og vi vil ihvertfald gøre vores bedste for at give dem en god start.

Mange hilsner

Gunver (Morbjørn)